Mit faste honorar for et foredrag er som udgangspunkt 3500,- plus transportudgifter på 500-2500 kroner. Der kan fratrækkes moms for honoraret. Indgås en aftale med Folkeuniversitetet, følger jeg den almindelige takst. Har jeres organisation et andet standardhonorar? Så ret henvendelse – kontaktoplysninger findes nederst på siden.

Som udgangspunkt tager mine foredrag 2 timer (2 x 45 minutter), med indlagt pause og tid til spørgsmål. Det passer som regel ind i undervisningsformen på aftenskoler, gymnasier og mere. Skulle I have andre ønsker, er I dog altid velkomne til at rette henvendelse, ved at følge oplysningerne nederst på siden.

Foredrag om Historie før 1900

Mine foredrag om Historie tager afsæt i mine talrige ansættelser inden for museumsverdenen, inklusiv Frilandsmuseet i Sorgenfri, Mothsgården i Søllerød, Bork Vikingehavn og Frilandsmuseet på Hjerl Hede. De er særlig godt egnede som forelæsninger på Folkeuniversitetet og aftenskoler, eller i samarbejde med museumsforeninger og oplysningsforbund.

Stærke Kvinder

Fra Kleopatra til Victoria

Levede vores forfædre i et patriarkalsk samfund? Måske – men det forhindrede ikke prominente dronninger i at komme til magten. En rejse igennem tiden. Hele vejen fra oldtidens Ægypten – hvor intet mindre end 7 dronninger bar navnet Kleopatra! – til middelalderens Italien og frem til ”kvindernes rædselsherredømme” i 1600-tallets England. Endelig er der dronningen, der fik en hel tidsalder opkaldt efter sig: Englands dronning Victoria, kejserinde af Indien. Foredraget stiller spørgsmål ved om vi overhovedet har brug for stærke ledere. Og har vi nogensinde reelt oplevet kvindeligt lederskab?

Vikinger versus popkultur

Vi kender dem med horn på hjelmene, eller med tatoveringer på issen og ringe i skægget. Det ser godt ud på film, men hvordan så de egentlig ud? Hvad lavede vikingerne til daglig, hvad spiste de, hvem bad de til? Og hvorfor udvandrede de? Foredraget tager udgangspunkt i mit arbejde på Bork Vikingehavn.

Franskmænd der blev danske

Fra huguenotter til prins Henrik

Visse lande synes at være uløseligt knyttet til hinanden. Det være sig igennem fælles sprog & kultur, fælles religion, fælles politik… eller også er der blot tale om Danmark & Frankrig! De første danskere med navne som Turéll og La Cour var huguenotter – franske protestanter på flugt. Andre franskmænd blev inviteret herop – såsom grev Saint-Germain, der skulle indlede en reform af den danske hær. Endelig er nogle blevet danske igennem kongelige ægteskaber…

Da livgarden invaderede Irland

Glemte danske krige

Før 1800-tallets katastrofer var danske tropper blandt Europas bedste, og vandt store sejre under fremmede himmelstrøg. Foredraget oplyser om dansk krigsdeltagelse i Niårs-krigen fra 1688 til 1697, lige fra Irlands sumpe til Cataloniens bjerge. Det er historier om irske og spanske snaphaner, familietræf på slagmarken, og kidnapning af soldater på åbent hav.

Foredraget er baseret på en soldats erindringer fra 1700-tallet, samt på mine feltstudier i Irland.

Pestlæger & Åreladning

Foredraget om fortidens lægevidenskab. Om at beskytte læger mod pest ved hjælp af en primitiv gasmaske. Om at kurere hovedpine ved at bore huller i kraniet. Om at afhjælpe kønssygdomme med en god omgang kviksølvforgiftning. Og om at have blodsugende igler til enhver lejlighed. Bivirkninger af dette foredrag kan indeholde: Rædsel, latter, forundring og oplysning.

Foredrag om Historie efter 1900

Mine foredrag om moderne tid er især baseret på min interesse for militærhistorie - fra Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Mosede Fort på Sjællands østkyst, til Radarbunker Thyborøn på den jydske vestkyst!

Det Tabte Land

I anledning af 100-året for genforeningen

I efteråret 1911 besøgte forfatteren Johannes Jørgensen Sønderjylland – dengang en tysk provins. I 1912 udgav han en bog om sine oplevelser, med titlen Det Tabte Land. Johannes Jørgensen giver et indtryk af et land der – kun 8 år før genforeningen – var fortysket med kejser Wilhelm-postkort, rhinskvin og ”Hotel Stadt Hamburg.” En mini-optræden som Johannes Jørgensen, med oplæsning af udvalgte passager, og fremvisning af fotos fra grænselandet dengang og nu.

Regelbau

Tyske bunkers i dansk tjeneste

Da Anden Verdenskrig var forbi stod Danmark med et imponerende fæstningsanlæg på den jyske vestkyst. Det var blevet bygget af tyskerne for at imødegå en invasion. Nu besad Danmark de tyske kanoner, bunkers og stål, og en ny opgave, som var at forsvare landet. De kanoner man havde arvet, pegede bare i den forkerte retning!

Foredraget gennemgår det danske forsvars bestræbelser på at indarbejde de tyske anlæg i en ny forsvarsplan vendt mod Sovjet, og det store arbejde med at flytte materiel rundt i landet.

Foredraget er baseret på mit arbejde på Koldkrigsmuseum Stevnsfort, samt med Radarbunker Thyborøn.

Fra nazi til NASA

Operation Paperclip

Det nazistiske regime i Tyskland rekrutterede ikke kun bøller, men også videnskabsfolk og andre intellektuelle til den kriminelle organisation SS. Efter 2. verdenskrig stod tusinder til en kortere eller længere straf. Imidlertid lå Europa i ruiner efter 1945, og det trak op til konflikt imellem supermagterne USA og Sovjet. Derfor blev mange eks-nazister ikke straffet – men sat i arbejde. Den mest berømte af disse var NASA’s raketforsker – Wernher von Braun – der er blevet udødeliggjort som ”Dr. Strangelove.” Men der var andre – også i Danmark! Foredraget gennemgår eks-nazisternes betydning. Både de store navne, og de små fisk som Hermann Kuppe, der leverede byggestenene til det danske kystforsvar.

Foredrag om tro

Jeg ser på ældgamle og helt nye religioner med en Historikers øjne. Disse foredrag er særligt velegnede til sogneaftener.

Thor eller Sankt Olav?

Vikingetidens religioner

Blev danskerne nogensinde kristne? Har vi haft religionskrig i Norden? Og hvem har ejerskabet med vores gamle, hedenske religion? Hvordan og hvorfor har så mange hedenske skikke overlevet?

Det er disse spørgsmål, jeg søger at besvare. Foredraget handler om vekselvirkningen mellem kristendom og hedenskab, og om hvor umuligt det er at lave klare skel – og ikke mindst om det ømme punkt, at stort set al vores viden om hedenskabet stammer fra kristne munke!

Hvorfor er heksens hat spids?

Alle kender den klassiske heks – den gamle kone med spids hat, kost, en sort kat, og måske en gryde til at koge børn i. Men hvorfra stammer disse stereotyper egentlig? Hvilke har hold i virkeligheden? En beretning om middelalderens kættere, renæssancens hekseprocesser, og om kvaksalveri og jødeforfølgelser. Og om hvordan den moderne populærkultur har vendt bøtten på hovedet, og gjort ”heks” til et plusord.

Foredrag om slægtsforskning

Repræsenterer I en slægtshistorisk forening, sammenslutning eller studiekreds? Så kan jeg tilbyde jer foredrag om arkivalier og værktøjer, der kan være et værdifuldt supplement til kirkebøger, lægs- og søruller, som I sandsynligvis allerede bruger.

Landeværnet

Soldaterliv i 1800-tallet

Landeværnet var en tidlig udgave af værnepligt, der blev pålagt bønderne i begyndelsen af 1800-tallet. Første del af foredraget gennemgår landeværnets oprettelse, nedlæggelse, samt de almindelige tjenesteforhold som session og træning.

Anden del af foredraget er en indføring i Landeværnets arkivalier, og hvordan de bruges i slægtsforskningsøjemed.

Workshops

Som tidligere efterskolelærer har jeg produceret mine egne undervisningsmaterialer. Jeg udbyder de bedste af disse som workshops - både til jeres klasse, konfirmandhold, eller som et arrangement på jeres lokale bibliotek.

Lav dit eget spil

Kunne I tænke jer at lave jeres helt eget spil for hele familien? Den bedste måde at komme i gang på, er at tage et spil I kender – og så gøre det til jeres eget!

I skal kun møde op med deres fantasi – men I går hjem med en lille æske med spilkomponenter og en god start!

På Sporet af Luther: Konfirmandspil

Gør det lidt sjovere at lære om vores baggrund som protestanter! I brætspillet På Sporet af Luther er konfirmanderne munke. De rejser fra kloster til kloster for at skaffe viden om Luther til den forestående afhøring. Undervejs skal de svare på en masse spørgsmål om reformationens verden. Det gælder om at samle flest point (afladsbreve), nå frem til klostrene først, og løse opgaverne før de andre munke. Spillet kombinerer quiz-spil med en smule taktik.

Hvorfor et brætspil?

Brætspil er en god måde at kombinere sjov, gruppearbejde og indlæring på. Konfirmanderne hjælper hinanden med at tjekke de rigtige svar. Ingen behøver at være eksperter, da der altid er flere svarmuligheder. Man lærer historien at kende undervejs, uden at tænke over det.

Forløb

Det kan være en god idé at have talt om Luther, reformationen og renæssancens verden forinden. Selv om spillet ikke kræver nogen særlige forkundskaber, kan det hjælpe at være stødt på begreber som “munke”, “klostre” og “aflad” før.

Spilforløbet begynder med (op til) en halv times præsentation. Der vil blive talt lidt med konfirmanderne om deres kendskab til Luther og brætspil. Derefter bliver de delt i grupper (hvis ikke de er blevet fordelt på forhånd). Spillet bliver sat i gang af “kardinalen” – spildesigneren i kostume!

Spillet tager cirka en time at gennemføre. Efter en kort pause bliver der evalueret.